Aalborg Tandpleje, Østerågade 4B, 2.tv, 9000 Aalborg

Tandlægeskræk

Der er rigtig mange, der er bange for at komme til tandlæge. Udsætter man sine tandlægebesøg af denne grund, gør man sig selv en bjørnetjeneste, eftersom problemerne hober sig op, og lige pludselig skal man have lavet en masse på een gang. Det bedste man kan gøre er, at komme regelmæssigt hos tandlægen eller tandplejeren, således at problemene kan løses mens de er små.

Man skal huske på, at ens tandlæge og tandplejer er der for at hjælpe en, og at det er DIN mund. Dette betyder, at det er DIG der bestemmer tempoet. Man skal ikke få lavet mere, end man kan klare, så hellere dele behandlingen over flere gange, så det ikke er så slemt hver gang. Hvis man har tandlægeskræk er det en god ide at få en bedøvelse i forbindelse med behandlingen. Vi sprøjter bedøvelsesvæsken langsomt ind, således at det næsten ikke mærkes. Vi udskriver også gerne en recept på noget beroligende medicin inden behandling. Fortæl om din tandlægeskræk når du bestiller tid, så er du sikker på at der bliver taget specielt hensyn.

Klinikkens tandplejer tilbyder akupunktur ved tandrensninger. Dette er en gratis service. Nålene er meget tynde og kan næsten ikke mærkes. 1 nål foran hvert øre nedsætter ubehaget ved en tandrensning væsentligt, og virker for 80 % af patienterne. Det er også muligt at reducere opkastningsreflekser.